Menu, klik på menu knappen og find ind i siden
Frikirken Vestsjælland - Stenlille
Gå til indhold

Nyhedsbreve Brasilien 27.03.2020

Til dansktalende venner rundt omkring i verden!  En up datering her fra os, nogle har spurgt til dette! Enkelte har jeg skrevet lidt til allerede!
Vi har valgt at indlede i denne meget komplekse tid i alle liv med denne portugisiske tekst, som er oversat til dansk, fra en salme...
Deus enviou seu Filho amado Pra  perdoar, pra me salvar. Na cruz morreu por meu pecado, mas ressurgiu e vivo com o Pai está.
Porque Ele vive, posso crer na amanha  Porque ele vive, temor não há. Mas eu bem sei, eu sei que a minha vida Está nas mãos de meu Jesus que vivo está.
E quando, enfim, chegar a hora em que a morte enfrentarei, sem medo, então, terei vitória: Irei à Gloria ao meu Jesus que vivo está.
Porque Ele vive, posso crer na amanha  Porque ele vive, temor não há. Mas eu bem sei, eu sei,  que a minha vida Está nas mãos de meu Jesus que vivo está.
Oversættelse til dansk
Gud sendte Hans elskede søn for at tilgive, for at frelse mig. På korset døde for mine synder, men opstod og levende med Faderen, Han er.
Fordi Han lever, kan jeg tro på i morgen. Fordi Han lever, er der ingen frygt. Men jeg vel ved, jeg ved, at mit liv er i min Jesus hænder og levende Han er.
Og når, til slut, timen kommer, hvor jeg møder døden, uden frygt, således vil jeg have sejr, så går jeg til herlighed, til min Jesus, som levende er.
Fordi Han lever, kan jeg tro på i morgen. Fordi Han lever, er der ingen frygt. Men jeg vel ved, jeg ved, at mit liv er i min Jesus hænder og levende Han er.
Kristne i storbyerne i Brasilien sang på aftalt tidspunkt en aften her under isolationen denne sang, som er kendt af de fleste her. Og vi sender her denne tekst videre, som en opfordring til at søge Herren, som Fredsfyrsten ind i den aktuelle situation! Der er og har været mange politiske diskussioner i alle lande omkring, hvordan man skal gribe det an... og der er tiltag med hensyn til at hjælpe dem, der har det ekstra svært i krisesituationen. Og der er endnu engang ingen lette løsninger for Brasilien, og landet er ikke gearet overhovedet, til en situation som den aktuelle.
Jeg har tænkt flere dage på, at jeg må skrive et eller andet, men må bede om visdom... svær tid, og mange voldsomme informationer… nogle kan slet ikke rumme det......men godt, vi er forankret i Herren, og vi kender Guds Ord, men jeg har mange ting her også at samle op på efter vi kom tilbage. Og jeg følger jo lidt med de forskellige steder, og jeg ringer via Skype til min fars hustelefon, min far er 87 og bor jo alene, og uden tilladelse til at besøge min mor, hver anden dag snakker vi. Min mor har jeg ikke kommunikationsmuligheder med, ud over at jeg høre lidt via kontaktperson på Alzheimer plejehjemmet, hvor hun er. Dog skulle de blive oldeforældre for anden gang her snarest til en lille dreng mere. Min brors familie, der alle bor i Jylland ved Aarhus, så lidt langt fra.
Euroclass ikke meldt helt fra endnu, men måske udskydelse, de har lov at ændre en gang uden udgifter billetterne, der jo var til 27. April fra Danmark til Belem, planlagt også team, der skulle til Zambia samtidigt, ... jeg har stoppet lidt indtil videre planlægningen af Euroclass programmet, og ideen var for os at rejse herfra allerede d. 18 april nordpå, men nu vi må se, hvad der overhovedet er muligt. Det nordlige indtil videre mindre ramt af Corona virus spredningen. Situationen varierer noget logisk nok fra delstat til delstat aktuelt.
Skolerne her er lukkede, vi har heller ikke aktiviteter her i Børnehuset på normal vis. Vi har en whatsapp gruppe, hvor en del af kvinderne er med, så vi kan kommunikere, og jeg kan sende noget info igennem fra kommunen etc. Vi må passe på, der er tilfælde i vores delstat i nogen tid, 3. mest ramte efter São Paulo og Rio, de fleste tilfælde i Fortaleza, også et første dødsfald dér i dag, I vores kommune Aquiraz, nogle konstaterede inden for de sidste 10 dage. Vi tager vitamin C, drikker ekstra vand og the, uden bil, da folkevognsrugbrød fik problem med gearkassen, lige på det tidspunkt, hvor forretninger, der sælger reservedele blev påbudt at lukke ned, så den er på et værksted,  men min mand på motorcykel handler lidt ind....og jeg tager ikke ud… folk kan endda kigge lidt skævt til udlændinge og blive bange….vi er nu boende ovenpå, hvor det er friskere luft og flot udsigt, og flot fugleliv heromkring, da det er ned til søen, så mange hvide traner i træerne hver eftermiddag....og ørne, falke etc.
Det er dejligt, når nogle pludselig ringer overraskende... ja, folk fra nord fra Amapá især, der ikke er så hårdt ramt, men høre om situation her. Og vi forsøger at bruge forskellige medier til at skrive personligt til nogle også klart. Whatsapp er det, som er in i Brasilien nu, som mange har, ud over messenger.
Og vi takker for jeres uundværlige forbøn og vi beder for jer også. Vi ved ikke helt om det bliver flere opstramninger her eller ej, umiddelbart logisk nok, men kulturen jo ikke så kriseorienteret, og folk ikke gode til at blive hjemme, især ikke mænd. Og ikke helt så meget her der er kørt ind til at blive løst over nettet som i Danmark. Men fokusering er blevet taget fra vold og kriminalitet i medierne, dog mange på gaden i storbyen Fortaleza, så også problematisk, og mange gadesælgere, der jo ikke må arbejde pt.
Kommunikationsvejene, ja vi bliver så afhængige af dem… Fik ny simple studie computer her, som jeg fik købt, lige inden det hele lukkede ned, dog anden gamle lidt af en Lazarus - oppe at køre lidt endnu til print og skanning, med et eksternt tastatur, da jeg jo ikke lige har teknisk bistand her og noget kan jeg selv, andet ikke, nu forsøger jeg så med, hvad jeg har i denne krisetid, hvor vi job bor lidt langt ude på landet... og taknemmelig for at jeg fik Skype op at køre igen, så jeg kan tale med min far, og jeg kan skrive her i Word program til jer.
Vi sender mange kærlige hilsner og tanker til alle… og I skal vide, vi beder for jer også!  Og ordene fra Romerne 8 vers 35 til 39!
Kirsten Solveig og Pinheiro


--
Kirsten Solveig Larsen e Raimundo Nonato Valentim Pinheiro
Associação Vitoria - Circo Vitória












Frikirken Vestsjælland  Stenlille, Hovedgaden 67, 4295 Stenlille
Menu
Tilbage til indhold